Alle tilbud under Handicap får foretaget et tilsynsbesøg mindst én gang om året. Formålet med tilsynsbesøget er at kontrollere at brugere får den hjælp de har ret til, samt at hjælpe tilbuddet med at tackle eventuelle mindre problemer før de vokser sig store.
Tilsynsbesøget foregår på den måde, at 2-4 medarbejdere besøger tilbuddet. De får en rundvisning på tilbuddet og taler med ledelse og medarbejdere hver for sig for at få et dækkende indtryk af hverdagen. For at sikre den nødvendige distance, gennemføres tilsynet af medarbejdere fra Handicap, fx pædagogiske konsulenter, der ikke har daglig kontakt med tilbuddet. Formålet med tilsynet er at kontrollere:
Handicaps tilsyn koncentrerer sig om at kontrollere og følge op på forhold, som ikke kontrolleres af anden myndighed. Handicaps tilsyn følger desuden op på, om tilbuddet har fulgt anvisninger fra fx Brandtilsynet, Arbejdsmiljøtilsynet og Miljøtilsynet. Desuden foretager tilsynet egne observationer af den generelle kvalitet på tilbuddet.
TilsynsrapportEfter hvert tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport, som bliver sendt til lederen af tilbuddet, som får mulighed for at påpege eventuelle fejl. Lederen af tilbuddet skal vise den endelige rapport til tilbuddets brugerråd og/eller pårørenderåd, ligesom MED-udvalget skal have mulighed for at drøfte rapportens konklusioner med ledelsen.
Det er institutionslederens pligt at følge op på eventuelle anbefalinger eller påbud i den endelige tilsynsrapport. Tids- og handleplan for opfølgning skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter modtagelsen af den endelig tilsynsrapport.
Alle tilsynsrapporter lægges senest 1. måned efter udarbejdelse på Region Hovedstaden- Handicap’s hjemmeside ligesom rapporten lægges på tilbuddets hjemmeside.
Lovgrundlag for tilsynTilsynene udføres i henhold til Lov om Social Service § 5 stk. 7 samt Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 vedr. Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område.
Hvis du ønsker at høre nærmere om tilsyn kan du kontakte:
Pædagogisk konsulentJette PedersenTlf. 38 66 69 64jetped@regionh.dk
"VISO Konference 2010 - Viden til gavn" den 30. november 2010 på Nyborg Strand.Konferencen sætter fokus på specialiseret viden inden for handicap- og udsatteområdet til børn, unge og voksne, og henvender sig til ledere og fagpersonale i de kommunale forvaltninger, kommunale, regionale og private botilbud, brugerorganisationer og handicapråd.
Servicestyrelsen har fokus på området seksuelle overgreb mod personer med handicap, og der er i den forbindelse sat forskellige aktiviteter i værk.
Pensionat Kamager er hjem for 40 mennesker med funktionsnedsættelser. På Kamagers hjemmeside kan du se billeder fra beboernes udflugter til festival med mere i sommeren 2010.
Den undervisning, der gives til kriminelle børn og unge på de sikrede institutioner, kan blive bedre. Det konkluderer en ny rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som Danske Regioner har fået lavet