På Hulegårdens hjemmeside kan man læse om beboerne Kevin og Pia der er flyttet sammen i det nye livsstilshus på Hulegården. Lars Studsgaard fra Hulegården har interviewet Kevin og Pia.
Kevin og Pia er nu flyttet sammen i hus 1, hvor de deler en lille toværelses lejlighed. Hus 1 er et "livsstilshus", hvor der sættes fokus på beboernes livsstilssygdomme, f.eks. overvægt. Vi møder dem igen, hvor de sidder og hygger sig under dynen med en god film på fjernsynet.
- Hvordan er flytningen gået?Pia: Det er gået fint, men det var også lidt svært. Og det med kosten her i huset er også svært. Vi skal skrue ned for chokoladen.
- Hvorfor det?Pia: Fordi det er et livsstilhus og vi skal tabe os. Men vi har også tabt os begge to!Kevin: Bortset fra det, synes jeg nok, at vi har det smaddergodt. Så det kører bare på skinner, vi hygger os hver aften. Mest herinde på værelset, men vi er også sammen med de andre. Vi har faktisk meget sammen med de andre, så vi har begge dele. - Er der noget i savner ved det gamle hus?Pia: Nej, det her er større, så vi har fået en stor stue og et lille soveværelse med en stor seng, så det er godt.Kevin: Og så kan man gøre det, hvis der f.eks. er fødselsdag, kan man invitere f.eks. Jesper og Lars Romild og Morten og Kim og Jan. Så vi har stadig forbindelse med dem.Pia: et er dejligt at vi stadig har forbindelse med dem, det er bare anderledes. Her skal vi have testet vores kroppe for at se om vi er i fin form.
- Er I så i fin form?Pia: Jaeh, sådan da. Vi skal lære ikke at spise for meget. Og gå lange ture, sjippe og danse. Og spare på slikket. det er svært.
- Får I så hjælp til det?Kevin: Ja, vi får hjælp til det. Pia: De lokker os til at gå en tur. Det er dejligt, når der er en hund i huset.Kevin: Det er også dejligt med omgivelserne.Pia: Ja, vi kigger ud på drivhuset hver dag. Det er hyggeligt.
- Men jeg hører også, at I fik tilbudt en lejlighed i Herlev?Kevin: Ja, det gjorde vi også. Men vi sagde nej, vi ville lige flytte ind her først. Vi ville lige mærke efter, hvordan vi har det, hvordan vi kan bo sammen. Men når vi så er bedre til at klare os selv, flytter vi.Pia: Ja, når vi får et sundt og godt liv.Kevin: ja, og længe leve!Pia: Ja, så vi lever længere!Kevin: Og så skal vi også snart til Sølunds Festival.
- Dejligt med noget at glæde sig til. Så I har måske bare et helt fint liv?Kevin og Pia: Ja! Lige tilpas!
- Det lyder da dejligt. Nå, jeg vil smutte igen, så I kan se Lassie færdig! Men det kan være, jeg kigger ind en anden gang, hvis jeg må?Kevin og Pia: Ja, det må du da meget gerne!