Interview med Jesper som bor på Blindecenter Bredegaard. Jesper er med i bandet De Spillende Muldvarper som tager rundt og spiller - blandt andet for skoleklasser og på Sølund Festival.
- Hej - hvad hedder du?Jeg hedder Jesper og jeg bor nede i hus E - E som i Erik. Jeg spiller musik sammen med de andre. Vi tager somme tider ud at spille på de forskellige steder. Noget som hedder Sølund som ligger i Skanderborg. Sidste gang var jeg med, da vi spillede ude i Sølund. Og så er jeg begyndt at gå til sang om tirsdagen. I Sølund var det noget musik med Kim Larsen og noget med Bamses venner.
Folk klappede, og så ville de have et ekstra nummer. Det fik de også. De fik i hvert fald ros af os, fordi de sagde at vi spillede godt. Og så sov vi også i telt. Lars og mig sov i telt, og én der hedder Dennis han sov også i telt.
Spillede sammen med Poul Nyrup- Hvad laver du i orkestret?Jeg sidder og spiller. Jeg har et instrument som hedder en fisk. Det spiller jeg på.
- Synger du så også?Ja. Det er den dér... "Under den hvide bro" – dén synger jeg. Og så laver vi også nogle CD'er. Vi er snart i gang med at lave vores syvende CD. Og så har vi haft ham dér Poul Nyrup til at komme og synge sammen med vores orkester. Poul Nyrup Rasmussen. Så sang han "Velkommen i det grønne" – altså, det synger man, men den hedder nok "Velkommen i den grønne lund". Det foregik ovre i spisestuen. Vi har også haft nogen koncerter for børn og vi har spillet julekoncerter ovre i spisestuen.
- Hvor lang tid har du boet på Bredegaard?Jeg har boet heroppe i 25 år. Jeg har 25 års jubilæum. Det har jeg haft.
- Det er lang tid. Hvor gammel er du?Jeg er 55 - jeg har lige haft fødselsdag den 17. februar. - Hvor boede du før du kom til Bredegaard?Dengang jeg var lille, boede jeg på Børnehospitalet i Vangede i Gentofte. Og så boede jeg på Lillemosegård på Buddingevej, men jeg kan bedre lide at bo her. På Lillemosegård sagde de, at jeg skulle spise min rosenkål og det ville jeg ikke, for det kunne jeg ikke lide. Så spiser jeg nogle ærter i stedet for og det kan jeg godt lide. Så flyttede jeg herop.
Der er dejligt på Bredegaard- Hvad synes du om at bo her på Bredegaard?Jeg kan godt lide at være her. Jeg går og nyder det her, sammen med nogle af alle mine venner. Jeg synes at maden er god. Det er rart når man er ovre i spisestuen. Der er forskellige ting: Der er lune retter, frikadeller, rejer, coctailpølser og amerikanske pandekager, rundstykker, kryddere og alle slags oste. Eller 3 slags oste, tror jeg. Så er der kaffe, mælk, yoghurt og æblejuice. Og så presser vores personale saft i sådan en saftpresser som vi har fået. De presser frugt og sådan noget blandet. Lørdag-søndag ovre i spisestuen er der noget der hedder brunch og så spiser vi ovre i spisestuen, bare morgenmad og frokost sammen og så har vi det dejligt derovre. Og nu har vi også fået en biograf derovre.
- Hvad er det for nogle film I så ser?Det er alle mulige film. I sidste weekend var det Dirch Passer og bussen. Så har vi Søren som sætter det op ovre i spisestuen.
- Hvordan er de andre som bor her?De andre er også gode at bo sammen med. Nu har vi lige fået Sys.
- Er det hende som sang lige før?Ja det er Sys. Det er hende der synger. Og ham med solbrillerne, det er Ruben, det er ham som spiller på congotrommer.
- Hvad er det bedste ved at bo her?Det bedste er at man kan lide at være her. At de ikke kommer til at tale hårdt til nogle andre - og det er der jo mange der gør. Nogle gange gør de, men det er ikke så meget. Og så spiller vi musik hver tirsdag. Hver tirsdag eftermiddag. Så spiller vi herinde i musikværkstedet.
- Har du altid været blind?Nej, jeg er ikke blind, jeg er svagsynet. Det skete fra min fødsel af, der kom jeg til skade, men jeg kan ikke huske det. Nogle gange er jeg også hjemme i weekenden hos min far i Pile Allé og der har vi en kat der hedder Felix. Det er hver anden weekend jeg er hjemme hos ham. Han er 84. Han fylder 85 den 23. oktober.
- Okay. Tak for interviewet!