Ellers var de nok blevet liggende i skuffen

- Hvad er din stilling?
Jeg er audiologopæd. Populært sagt kan man sige, at jeg er hørepædagog. Det er lidt lettere for borgerne at fostå hvad dét går ud på.

- Hvor lang tid har du været ansat på THI?
Jeg begyndte som vikar i 2002, samtidig med at jeg skrev mit speciale om meniére. Jeg blev fastansat i 2003 – afbrudt af 2 gange barsel.

Ellers var høreapparaterne blevet liggende i skuffen
- Hvor stor en forskel gør dit arbejde for borgerne?
Her for en måneds tid siden kom der en dame ind ad døren hos mig. Det var hendes første høreapparater. Hun var vel omkring de 80 og var egentlig en frisk dame, men hun var meget usikker på egne evner når det gjaldt det tekniske. Da hun kom til mig, havde hun haft sine høreapparater et par måneder og hun havde ikke engang turdet tage dem ud af æsken. Så det vi gjorde var selvfølgelig at vi åbnede æsken sammen og kiggede på apparaterne.

Så sagde jeg til hende, at nu skulle hun tage dem på. ”Ja, så må jeg jo prøve”, svarede hun. Jeg viste hende hvordan hun skulle vende apparatet, hun fik det i hånden og tog det op til øregangen og efter et par enkelte forsøg lykkedes det hende faktisk selv at tage høreappatetet på. Hun havde godt styr på hvad hun lavede med sine hænder, så hun var god til det – også selvom hun blev ved med at sige, at hun ikke kunne finde ud af det. Så jeg roste hende i lange baner, og det endte med at hun gik derfra med troen på at hun kunne finde ud af det. Hvis hun ikke havde været hér, så var de høreapparater nok blevet liggende nede i skuffen til ingen verdens nytte. 

- Hvornår giver det mening at få et høreapparat?
Ved normal hørelse ligger éns høretærskel mellem 0 og 20 decibel. Hvis éns høretærskel for eksempel er på 20 decibel skal lyden være på mindst 20 decibel for at man kan høre den. 20 decibel kan for eksempel være lyden af raslende blade.

Så er der tonerne – de ligger mellem 125 hz og 4000 hertz. Faktisk forstærker høreapparater ikke lyde over 4000 hz for der er ingen talelyde dér – og det er jo primært talen man er interesseret i. De dybe talelyder er fx mmm og nnnn og så er der sss og t som er skarpe og skingre. Og det er jo også dét som giver dilemmaet, når borgeren kommer og siger at hendes høreapparat er alt for skingert. Der er jo en grund til at det forstærker de lyde – det er jo fordi borgeren ikke kan høre dem ellers. Rigtig mange ældre har svært ved at høre diskantlyde. En typisk hørekurve på et audiogram kan vise en nogenlunde normal hørelse i basområdet og så fra 1000 hertz og opefter går hørekurven ned. 

Fuglene kom tilbage til Brøndby med høreapparatet
Hvis man har haft en hørenedsættelse i mange år kan det være rigitg svært at få den forstærkning og høre lyde man ikke har hørt i mange år. Der er mange borgere der kommer og siger at det er langt tid siden de har hørt fuglene. Én af mine tidligere kollegaer havde en borger som ikke mente, at der var fugle i Brøndby, for han kunne ikke høre dem. Jeg tror vi allesamen har oplevet at borgerne kommer herind og siger ”nu kan jeg høre fuglene igen”.

Det værste ved arbejdet
- Hvad er det værste ved dit arbejde?
Det er jo ikke alle borgere der går glade og tilfredse ud af døren – desværre. I sidste uge havde jeg en dame som hører utrolig dårligt. Én ting er hvor godt man hører de forskellige toner, men der er også et andet meget vigtigt parameter der hedder skelneevne. Skelneevne handler om hvor gode vores ører er til at sortere i lydene – til at skille lydene ad.

Hun havde en skelneevne der var så dårlig, at hendes høreapparater ikke engang var i nærheden af at kompensere for hendes hørenedsættelse. Høreapparatet går jo ind og forstærker de toner man ikke kan høre, men apparatet sorterer ikke i lydene. Så hvis man har nedsat skelneevne, får man ikke lige så meget ud af sine høreapparater. Der er forskelligt kommunikationsudstyr man kan koble på et høreapparat når skelneevnen er nedsat, men det havde hun ikke lyst til at gå ind i. Hun havde ikke ressourcerne til det.

Til hende måtte jeg sige, at nu havde hun fået nogle høreapparater der var indstillet så godt som det kunne lade sig gøre, og at der ikke fandtes nogen apparater der kunne gøre det bedre. Og det er jo utilfredsstillende for mig, at det ikke kan blive bedre, men de tekniske muligheder var ved at være udtømte for denne dame. Der går tit et stykke tid før en person er klar til at erkende, at hørelsen ikke bliver bedre. Så kan man arbejde mere helhedsorienteret, for eksempel med høretaktiske strategier.