Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 
    Tilbage til menuen

    Som en fisk i vandet på Nødebogård

    Det kom til at tage 12 år, inden Sebastian fik et godt liv. Hans mor tog kampen op, men familien betalte en høj pris, inden Sebastian endelig kom på Nødebogård.
    I artiklen "De sagde det nok skulle komme" i medlemsbladet fra Landsforeningen Autisme, fortæller Pia om sin årelange kamp for at få et ordentligt sted til sin søn Sebastian.

    Sebastian har siden august 2008 boet på Nødebogård og dét har gjort en stor forskel. Sebastians mor, Pia, beskriver det på den måde, at hun for første gang i 12 år kan leve et liv som alle andre med sin familie.

    Information der går tabt
    Som lille var Sebastian et meget passivt barn, der lå helt stille og kiggede - tilsyneladende på ingenting. Det undrede familien. Da Sebastian var to år gammel, blev han undersøgt i sin vuggestue, da han ikke havde udviklet et alderssvarende sprog. Resultatet af undersøgelsen blev dog ikke skrevet ned nogen steder, og informationen gik tabt, da Sebastian startede i børnehave.

    Fik Ritalin i børnehaven
    I børnehaven fik Sebastian tilknyttet en støttepædagog og blev iøvrigt henvist til børneneurologisk afdeling på Gentofte Hospital. Han blev undersøgt tre gange. Resultatet af undersøgelserne var en diagnose på DAMP, og en anbefaling af, at Sebastian blev ordineret Ritalin. Ritalin er et ganske kraftigt, beroligende middel.
    Sebastians forældre indvilligede i at prøve, men behandlingen havde ifølge Sebastians mor ingen effekt - bortset fra at Sebastian fik udslæt over hele kroppen af den. Syv år gammel havde Sebastian to diagnoser: Aspergers syndrom og DAMP (DAMP kaldes i dag ADHD).

    Skriger og kaster med stolene
    Ved Sebastians skolestart får Sebastians forældre, ifølge Sebastians mor, et tilbud de ikke kan sige nej til: Sebastian kan få en plads på en skole i Gladsaxe og gå i fritidsordning med 200 andre børn. Det er ikke en løsning som familien er begejstret for. I artiklen fortæller Sebastians mor om hvordan hun jævnligt henter Sebastian der sidder under en køkkenvask og gemmer sig for de andre børn, om at Sebastian tit skriger ad de andre børn og kaster med stolene, og om hvordan personalet jævnligt ringer til hende, og beder hende om at hente Sebastian før tid.

    Undervejs i forløbet, går familien i opløsning - blandt andet fordi de mange års usikre økonomiske forhold har ført til, at familien har været nødt til at sælge deres hus.

    Vendepunktet er Nødebogård
    Vendepunktet i historien indtræffer april 2008, hvor en overlæge på børnepsykiatrisk afdeling i Gentofte fortæller Sebastians mor, at det eneste sted som Sebastian vil kunne passe ind, er Nødebogård. Sebastian flytter ind på Nødebogård i august 2008 og ifølge hans mor, er der ingen sammenligning mellem før og efter: Sebastian har det som en fisk i vandet, og udvikler sig hurtigt.

    Sebastians mor konkluderer: "Nu stråler han. Omsider kan jeg fralægge mig ansvaret. Han har svært ved de faglige ting og han får nok aldrig en uddannelse, men pædagogikken på Nødebogård foregår på hans præmisser. Den er professionel og kvalitetspræget."
    Redaktør
    Regionhovedstaden
    Email



    Få nyheder på mail

    Tilmeld dig nyheder fra Handicap, så du altid er orienteret.

    Kontakt

    Region Hovedstaden - Handicap
    Kongens Vænge 2
    3400 Hillerød

    Tlf: 48 20 50 00
    Fax: 48 20 55 27

    handicap@regionh.dk
    www.handicap-regionh.dk