Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

    Tilbage til menuen

    Ny hjemmeside om udviklingshæmmede og misbrug

    Servicestyrelsen har offentliggjort ny hjemmeside om udviklingshæmmede og misbrug for pædagogisk personale og misbrugskonsulenter.
    Hjemmesiden hedder Udviklingshæmmede og misbrug og kan findes på http://uhmisbrug.servicestyrelsen.dk

    Hjemmesiden henvender sig til pædagogisk personale og til misbrugsbehandlere, og indeholder information om misbrug for udviklingshæmmede, en brevkasse med spørgsmål og svar osv.
     
    Baggrunden for lanceringen af hjemmesiden er, at der er mindst lige så mange misbrugere blandt personer med nedsat psykisk funktionsevne som i resten af befolkningen - måske endda flere. En spørgeskemaundersøgelse satte tallet så højt som 6%. Det er som regel alkoholmisbrug, men det kan også være hashmisbrug eller et blandingsmisbrug af medicin og alkohol.

    Ingen behandling
    Ifølge hjemmesiden er der meget få misbrugere med psykisk funktionsnedsættelse som modtager misbrugsbehandling i det etablerede system. Ifølge hjemmesiden er de to vigtigste grunde til dét: 
    • At temmelig mange personer med psykisk funktionsnedsættelse (eller deres kontaktpædagogi) bliver afvist, når de henvender sig i alkoholbehandlingssystemet. Der lader altså til at være en vis skepsis overfor, om personer med psykisk funktionsnedsættelse overhovedet kan hjælpes ud af misbrug.
    • At botilbuddene og støttetilbuddene for personer med psykisk funktionsnedsættelse har en gør-det-selv-mentalitet: En tradition for, at medarbejderne på tilbuddet forsøger at løse problemerne selv i stedet for at søge ekstern hjælp.
    Redaktør
    Regionhovedstaden
    Email


    Redaktør
    Jakob Sundbøl
    Email hzYR@39NgnYB.dk