Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

    Tilbage til menuen

    Kvalitetsudvikling på Handicaps botilbud

    Regionerne har i fællesskab udviklet en kvalitetsmodel for arbejdet på de regionale botilbud. Formålet med kvalitetsmodellen er at gøre kvaliteten på de regionale botilbud endnu bedre, og at synliggøre hvad god kvalitet er.
    Let for medarbejderne
    - Kvalitetsmodellen er overskueligt og logisk opbygget, og det vil gøre det let for medarbejderne på vores tilbud at gå i gang med at udvikle kvaliteten, siger direktør i Region Hovedstaden - Handicap, Søren Torpegaard-Bech. - Det ligger fint i forlængelse af det arbejde som vi allerede har haft succes med i forhold til medicin på tilbuddene. Det er helt afgørende for kvalitetsmodellens succes, at vi kan bruge den til at systematisere kvalitetsudviklingen uden at det kræver flere ressourcer som kun kan tages fra det direkte borgerrettede arbejde, fortsætter han. 

    6 temaer i kvalitetsmodellen 
    Kvalitetsmodellen indeholder seks temaer. Tre af temaerne retter sig mod beboerne på tilbuddene. De handler om, hvordan brugerne skal inddrages i beslutninger, hvordan man skal arbejde med brugernes individuelle planer og hvordan man skal afdække beboernes kommunikative ressourcer. Tre af temaerne retter sig mod medarbejderne på tilbuddene. De handler om kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse. 
     
    Systematik og dokumentation er afgørende
    - Med kvalitetsmodellen kan vi lettere systematisere og dokumentere det arbejde som foregår på tilbuddene, siger direktør Søren Torpegaard-Bech. - Som en moderne, offentlig virksomhed er det afgørende for os, at vi kan dokumentere arbejdet med beboerne, fortsætter han.
    Redaktør
    Regionhovedstaden
    Email