Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

    Tilbage til menuen

    Handicappede kvinder lades i stikken

    En undersøgelse fra Handicapenheden i Servicestyrelsen viser, at handicappede kvinder som udsættes for vold og lignende af deres partner, ofte ikke får den hjælp som de har brug for.
    Kristeligt Dagblad skriver i artiklen Handicappede kvinder lades i stikken, at der hersker stor uvidenhed blandt sagsbehandlere, hjemmehjælpere og organisationer om mulighederne for at komme på krisecenter som handicappet, voldsramt kvinde.

    En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Handicapenheden i Servicestyrelsen viser, at blot hver syvende af de sagsbehandlere, hjemmehjælpere og organisationsrepræsentanter der arbejder med handicappede, kender til, at flere kvindekrisecentre er indrettede til handicappede.

    - Jeg tror, at problemet med det manglende kendskab er endnu større end undersøgelsen umiddelbart viser, fordi der nok er en tendens til at især de personer, der ved noget om krisecentrene og volden har besvaret vores spørgeskema, siger Marie Louise Knigge, som er én af forfatterne til rapporten. Marie Louise Knigge tilføjer, at der ikke findes danske undersøgelser af, hvor mange voldsramte kvinder der er handicappede, men at udenlandske undersøgelser viser, at omfanget af vold er det samme som hos kvinder uden handicap.

    - Vi oplever vold mod handicappede kvinder som et overset problem. Der mangler generelt oplysninger om volden og om krisecentrenes tilbud, siger Jette Sølvhøj, forstander på Århus Krisecenter.

    Artiklen kan læses på Kristeligt Dagblads hjemmeside: Handicappede kvinder lades i stikken.
    Redaktør
    Regionhovedstaden
    Email


    Redaktør
    Jakob Sundbøl
    Email hzYR@39NgnYB.dk