Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

    Tilbage til menuen

    Debat om tilbud til handicappede børn

    Der er debat om hvorvidt børn med alvorlige høre- og talelidelser kan få det bedste tilbud, når THI Børnecenter lukker i august 2009.
    I artiklen Reform lukker center for handicappede børn angives det, at flere hundrede handicappede børn vil blive berørt af at THI Børnecenter lukker i august 2009. Lukningen af THI Børnecenter skyldes, at kommunerne i meget ringe omfang henviser børn med talehandicaps til Børnecenteret.

    Efter kommunalreformen er der blevet indført en takstordning, så kommunerne skal betale for hver enkelt ydelse. Før kommunalreformen betalte kommunerne en fast pris med en abonnementsordning. Hvor kommunerne i første halvår af 2008 henviste 220 børn til THI Børnecenter, har de i 2009 foreløbig kun henvist 35 børn.

    I dag, 17. marts 2009, skal Regionsrådet tage stilling til, om det nuværende samarbejde med kommunerne er optimalt. I oplægget til mødet står blandt andet:

    "Regionsrådet finder ikke, at rammeaftalekonstruktionen giver det fornødne planlægningsgrundlag, da rammeaftalen ikke omfatter alle relevante tilbud til personer med behov for en særlig indsats og ikke sikrer handleorienterede ventelisteoplysninger... Regionsrådet finder udviklingen i forhold til kommunikationscentre og hjerneskadeområdet særligt bekymringsvækkende, da rammeaftalerne på ingen måde har vist sig i stand til at opsamle de ændringer, der er sket og som vil vanskeliggøre sikring af tilbud til de svageste brugere."

    Redaktør
    Regionhovedstaden
    Email


    Redaktør
    Jakob Sundbøl
    Email hzYR@39NgnYB.dk