Danske Handicaporganisationer mener at kommunernes sagsbehandling er for ringe

Hovedpunkterne i DHs kritik:

• Der mangler koordination på tværs af de kommunale forvaltninger. Det betyder kontakt med mange sagsbehandlere, skaber lang sagsbehandlingstid, utryghed i forløbene og underminerer en helhedsbetragtning.
• Der mangler viden. Det betyder forkerte afgørelser. Manglende faglighed skyldes blandt andet rekrutteringsproblemerne, som kun bliver værre, når forvaltningschefer og politikere gør handicapområdet til lavstatus.
• Der mangler vilje. Vilje til at imødekomme de behov, personer med handicap objektivt set har i forhold til at modtage bistand fra det kommunale system.
• Sagsbehandlingstiden er alt for lang.
• Der har bredt sig en rå tone i forvaltningerne. Fra den politiske top lyder budskabet alt for mange steder at budgettet står over loven.

Dokumentation af sagsbehandlingen:
Baggrunden for kritikken er en eksempelsamling på dårlig sagsbehandling som DH har modtaget fra sine medlemsorganisationer for at dokumentere den manglende kvalitet af sagsbehandlingen. Således handler eksempel 14 eksempelsamlingen om bevillingen af en håndholdt computer(en PDA) som hjælpemiddel til en hjernskadet:

Eksempel på sagsbehandling på Handicapområdet:
PDA'en blev bevilget til borgeren som hjælpemiddel, da borgeren pga. sin hjerneskade havde brug for en meget struktureret hverdag. På PDA'en blev desuden installeret en kalender med alarm til at gøre opmærksom på borgerens aftaler. PDA'en blev imidlertid slidt op - den kunne ikke holde batteri og skærmen reagerede ikke ordentligt. Da borgeren henvendte sig til sin sagsbehandler, sagde sagsbehandlerens besked, at hun ville sende borgeren en om en slags personligt tillæg. Borgeren henvendte sig igen, da borgeren mente at en ny PDA skulle søges som et hjælpemiddel, idet borgeren oprindeligt havde fået tildelt den gamle PDA som et hjælpemiddel.

Måneder efter rykkede borgeren for sagen, og får at da at vide, at kommunen ikke kan imødekomme ansøgningen, at sagsbehandleren godt kan se problemet og gerne vil bevilge en ny PDA men at sagsbehandleren ikke ved efter hvilken paragraf det skal ske. Det næste der sker i sagen er, at borgeren får et brev om, at sagen nu er havnet hos Center for Syn og Kommunikation.

Center for Syn og Kommunikation kontaktede borgeren for at lave en udredning og konsulenten på Center for Syn og Kommunikation havde svært ved at forstå, hvorfor kommunen ikke bare havde bevilget en ny PDA og har efterfølgende sendt en udredning til kommunen, hvori konsulenten anbefalede at borgeren får sit hjælpemiddel.