Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

    Tilbage til menuen

    Pårørende tilfredse med bo-tilbud

    De fleste pårørende er tilfredse med Handicaps bo-tilbud og føler at de er trygge og har en god atmosfære.
    Resultatet af  en spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til voksne handicappede, ligger nu klar.

    Det billede der tegner sig, er en generel stor tilfredshed med botilbuddene, især giver de pårørende udtryk for, at de føler at boformen er et trygt sted at være, samt at der er en god atmosfære. Der er mindre tilfredshed med faktorer som mængden af aktiviteter, personale ressourcer og informationsniveau.

    Vicedirektør Søren Torpegaard Bech er glad for resultatet, men Handicap vil ikke hvile på laurbærrene.

    - Vi er meget glade for, at så mange pårørende har deltaget i undersøgelsen, og på denne måde har givet os et klart billede af, hvordan de oplever de enkelte bosteder.

    Selv om det overordnede resultat er meget positivt, er hensigten, at vi skal arbejde systematisk videre med denne type bruger- og pårørendeundersøgelser som en del af det løbende kvalitetsarbejde. Samtidig er det vigtigt for os, at borgerne oplever, at der er åbenhed omkring hvordan vores botilbud drives, og hvordan beboere trives. Vi ønsker en løbende dialog, så vi i fællesskab kan arbejde på at gøre botilbudene endnu bedre, udtaler Søren Torpegaard Bech.

    Det er Danske Regioner der står bag den landsdækkende undersøgelse, og det er første gang, at der er lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt de pårørende til handicappede på bosteder.

    Resultaterne er samlet i rapporten: De pårørende har ordet – Region Hovedstaden.

    Tilfredshedsundersøgelse - Region H - (PDF)

    Redaktør
    Regionhovedstaden
    Email


    Redaktør
    Regionhovedstaden
    Email