Strubeløse1

Årsagen til strubeløshed er som oftest cancer i struben, men i sjældne tilfælde kan laryngectomi skyldes andet fx et ulykkestilfælde.

Operationen gør, at borgeren fremover trækker vejret gennen et åndingshul på halsens forside. Dette kaldes et tracheostoma eller blot stoma. Som følge af operationen er man umiddelbart ikke i stand til at tale.

Almindeligvis indlægges patienten dagen før operationen, hvor de sidste undersøgelser gennemføres. Efter at have talt med læge og sygeplejerske om operationen, vil man tilbyde patienten og dens pårørende en samtale med en audiologopæd fra Kommunikationscentret RehabiliteringsCenter for Voksne, Tale- og Hjerneskadeafdelingen.

Audiologopæden orienterer om de konsekvenser operationen får for den fremtidige tale, og om de muligheder der er for en "ny stemme". Der vil desuden blive lejlighed til at tale om, hvordan man bedst muligt klarer sig i tiden lige efter operationen. Der gives oplysninger om undervisningstilbud og hjælpemidler, når borgeren skal i gang med at tale igen.

At tale uden strube
Efter total laryngectomi er der forskellige kommunikationsformer.
Taleventil (en protese), isættes ofte ved den primære operation. Den anbringes i vævet mellem luftrør og spiserør. Lyd opstår ved, at stoma lukkes lufttæt, når det dækkes med en finger eller en filterkassette. Herved ledes udåndingsluften igennem taleventilen ind i spiserøret. Luften sætter overgangen mellem spiserør og svælg i svingninger, hvorved der opstår lyd. Disse svingninger / lydbølger forplanter sig opad i mundhulen, hvor man former sin tale, stort set som man plejer.

Nogle laryngectomerede får ikke en taleventil, de lærer i stedet en spiserørstale. Den fremkommer ved at luft pumpes eller suges ned i den øverste del af spiserøret. Når luften presses op igen, sættes overgangen mellem den øverste del af spiserøret og svælget i svingninger og der opstår kortvarig lyd. Lydbølgerne forplanter sig opad i mundhulen, hvor de kan formes til tale.
Vibratoren er en elektrisk lydgiver, der holdes vinkelret mod et blødt sted på halsen. Lyden fra vibratoren forplanter sig til mundhulen, og man kan ved brug af tydelige mundbevægelser / artikulation forme tale.

Uanset kommunikationsformen efter total laryngectomi vil man kunne opnå en god og brugbar tale, der dog er noget anderledes end den, man havde før operationen.

Er der behov for kommunikationshjælpemidler som vibrator, stemmeforstærker eller lignende, kan audiologopæden være behjælpelig med såvel afprøvning som ansøgning til borgerens kommune.

Undervisning af laryngectomerede
Undervisningen begynder, når en lægelig tilkendegivelse foreligger, og patienten er udskrevet fra hospital. Undervisningen foregår på Kommunikationscentret, hvor der efter operationen udarbejdes et individuelt undervisningsforløb, der skal hjælpe den laryngectomerede borger med at kompensere for sin manglende mulighed for at frembringe lyd.

Nogle laryngectomerede borgere kan få spændinger i hals, nakke og skulder, der påvirker kommunikationen. Undervisningsrelateret fysioterapi kan tilbydes i samarbejde med audiologopæden.