Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Parkinson

Nogle Parkinsonramte kan få spændinger i hals, nakke og skulder, der kan påvirke kommunikationen. Undervisningsrelateret fysioterapi kan tilbydes i samarbejde med logopæden.
Kommunikationscentret tilbyder undervisning til Parkinsonramte.

Undervisningen kan:

• Øge din opmærksomhed på talerespiration
• Præcisere og tydeliggøre artikulation så talen bliver lettere at forstå
• Vedligeholde eller øge din stemmestyrke
• Bedre din gennemslagskraft i samtaler
• Øge din opmærksomhed på synkefunktion
• Give en præsentation og brug af kommunikationshjælpemidler

Undervisningen tager udgangspunkt i dine specifikke behov og resurser, og vil blive tilrettelagt så forløbet bliver så optimalt som muligt. Du må påregne tid til hjemmeøvelser, da undervisningen er hjælp til selvhjælp.

Pårørende
Kommunikationscentret tilbyder pårørende til Parkinsonramte at deltage enkelte gange i undervisningen, for at opnå forståelse for kommunikationsproblemer, samt gøre det lettere at støtte relevant i hverdagen.

I forbindelse med Parkinson gruppeundervisning inviteres pårørende til et eftermiddagskursus, med oplæg om hensigtsmæssig kommunikation og Parkinsons sygdoms indflydelse på tale og stemme.




Redaktør
Rikke Klein
Email fVoF0oa0@eC0k.regionh.dk