Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Undervisning

Kommunikationscentret tilbyder undervisning i ADL (Almindelig Daglig Levevis) og mobility (færden i hjem og nærmiljø).
Med alvorlige synsvanskeligheder kan hverdagen blive en udfordring. Det kan være svært lave mad, spise, gøre rent, føre kalender etc. Derfor er det vigtigt at lære nogle nye teknikker og hjælpemidler til at klare de daglige gøremål.

Spisning
Vi underviser i teknikker til at kunne hælde op i et glas, tage mad fra et fad, orientere sig på en tallerken og skære maden ud.

Lys
Vi finder de bedste løsninger inden for belysning, når du skal spise hjemme og ude.

Madlavning
Du kan lære at benytte hjælpemidler og metoder til at opmåle ingredienser, kontrollere stegning og rense grøntsager.Vi afmærker dine apparater, så du kan indstille dem korrekt.

Rengøring og vask
Der findes hjælpemidler til sortering af vasketøj og systemer til at kontrollere, om du har gjort tilfredsstillende rent.

Indkøb
Du afprøver hjælpemidler til aflæsning af pris- og datomærkning og lærer at benytte notatapparat som huskeseddel.

Kalender mv.
Vi gennemgår forskellige muligheder og finder den rigtige løsning for dig.

Mobility
Vi gennemgår dit behov for undervisning i mobility i hjemmet og nærmiljøet og spørger til andre personlige ønsker om at kunne færdes trygt og selvstændigt.