Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Briller, kontaktlinser og svagsynsoptik

Du kan få specielle briller/kontaktlinser eller svagsynsoptik, hvis du har en særlig øjenlidelse, som ikke alene skyldes lang- eller nærsynethed, bygningsfejl eller grå stær.
Ex på øjenlidelser og synsvanskeligheder, som kan afhjælpes med specialfremstillede briller, kontaktlinser og svagsynsoptik:
  • Uregelmæssig hornhinde kan udjævnes med specielle kontaktlinser, som forbedrer synsevnen
  • Dobbeltsyn kan afhjælpes med prismebriller (hvis der ikke kan opereres)
  • Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed kan skærmes af briller, som afgrænser lyset.
  • Nedsat syn (under 6/18) kan kompenseres med stærkere læsebriller end normalt, evt. kombineret med lupper

Kommunikationscentrets specialoptikere
Vores optikere har en specialoptisk viden, som betyder, at vi kan udmåle og tilpasse optikken til særlige øjenlidelser og synsvanskeligheder.

Rådgivning om støtte
Hvis du har en særlig øjenlidelse eller et varigt synshandicap, kan du ansøge om støtte til specialfremstillede briller/kontaktlinser eller svagsynsoptik. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan rådgive dig om ansøgningsproceduren. Ring på tlf. 45 11 77 00.
Du må meget gerne ringe, inden du går til optiker, så vi kan vejlede om forløbet fra start til slut.