Hjælp til synsvanskeligheder
På Kommunikationscentret kan vi undersøge, hvordan dine synsvanskeligheder kan afhjælpes eller begrænses bedst muligt.
Synsteamet undersøger dine ressourcer og behov, bl.a. ved at tale med dig, se dine daglige omgivelser og indhente oplysninger fra din øjenlæge. På den baggrund finder vi frem til de løsninger, som passer til din hverdag. Nogle øjenlidelser kan afhjælpes med briller, kontaktlinser eller svagsynsoptik. Uanset hvor lidt du ser, kan du lære at klare daglige gøremål med nye teknikker og hjælpemidler, fx optiske hjælpemidler og IT. Synsteamet kan desuden hjælpe med
øjenproteser.