Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Lær at bruge høreapparat

Hvis du har fået høreapparat, kan du få behov for undervisning i betjening af høreapparatet, samt i de muligheder og begrænsninger et høreapparat giver.
Kommunikationscentrets undervisning tilpasses dine specifikke behov. Du kan fx få gennemgået din høreprøve og få gode råd om høretaktik. Det gælder også dine pårørende, som altid er velkomne til at deltage i undervisningen.

Hørekonsulenterne kan foretage mindre justeringer af høreapparater fra firmaerne Oticon, Widex, Rexton/Siemens og Phonak. 

Du bliver ikke normalthørende med et høreapparat, men høreapparatet kan være en særdeles god hjælp i mange situationer. Høreapparater er til mest hjælp, hvis der ikke er for meget støj i omgivelserne, dvs. ved samtaler på tomandshånd, i mindre grupper og ved TV- og radiolytning. Et høreapparat kan desværre ikke kende forskel på lyde, der er værd at forstærke og lyde, der ikke bør forstærkes. Mange hørehæmmede vil med tiden lære sig at have et vist udbytte af deres høreapparat, også selv om der er meget støj.

Ud over selve hørenedsættelsen er der nogle hørehæmmede, der har problemer med at skelne lydene i det talte sprog pga. beskadigelse af hørenerven. Hvis du har skelneproblemer, vil du kunne få nogen glæde af høreapparat, men det vil altid være svært at klare samtaler alene ved hjælp af hørelsen.




Redaktør
Rikke Klein
Email fVoF0oa0@eC0k.regionh.dk