Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Kommunikation for erhvervsaktive

Hørevanskeligheder kan give nogle særlige udfordringer i arbejds- og uddannelsessituationer.
Er du erhvervsaktiv eller under uddannelse, har du måske oplevet, at hørevanskelighederne kan give misforståelser i hverdagen. Du føler dig måske udelukket fra dagligdagens smalltalk og kan have problemer med at følge med i mødesituationer. Samtidig kan du også blive mere end almindeligt træt efter en arbejdsdag. Nogle hørehæmmede kan være bange for ligefrem at miste deres arbejde pga. hørenedsættelsen, og andre kan føle sig tvunget til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen.

Kommunikationscentret tilbyder jævnligt holdundervisning i "Kommunikation for erhvervsaktive", der oplever høreproblemer på arbejdet eller studiet. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes situation og foregår som en blanding af teori, diskussion og dialog mellem deltagere og undervisere.

På kurset indgår blandt andet følgende emner:

  • Teori om hørelse, høretab og høreapparater
  • Gennemgang af hørekurver
  • Psykologiske mekanismer i forbindelse med høretab
  • Hvordan kan en hørenedsættelse tackles i hverdagen
  • Høretekniske hjælpemidler, som kan lette kommunikationen
  • Vejledning i forhold til en forbedret og generelt mindre belastende kommunikation
  • Håndtering af stress
  • Orientering om muligheder i forhold til den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet.




Redaktør
Rikke Klein
Email fVoF0oa0@eC0k.regionh.dk