Hjerneskadeteamet består af audiologopæder, neuropsykologer, speciallærere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Med hver vores indgangsvinkel hjælper vi borgere med erhvervet hjerneskade til at udnytte deres ressourcer bedst muligt. Vi har fokus på det hele menneske og arbejder både med krop, kognition og psyke. Vores mål er, at du kommer til at leve et aktivt liv så tæt som muligt på den hverdag, du havde før hjerneskaden.