Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Dysartri

Dysartri skyldes en defekt i taleapparatet.   

Vi kan hjælpe dig til at leve et aktivt liv så tæt som muligt på den hverdag, du havde før du fik talevanskeligheder i form af dysartri. Det gør vi ved at skræddersy et undervisningsforløb med fokus på dine resurser og behov, så du atter genvinder fodfæstet.

Undervisningen kan indeholde:

  • At styrke din tale
  • At gøre din tale lettere forståelig
  • At give dig forskellige taleteknikker, så du kan gennemføre en samtale eller en diskussion

Ved sværere dysartrier vil undervisningen sigte mod, at man tilegner sig kompensatoriske færdigheder og talestrategier.

Hvis talen bliver uforståelig kan der undervises i brug af alternative kommunikationshjælpemidler.

Undervisningen tager udgangspunkt i dine specifikke behov og resurser, og vil blive tilrettelagt så forløbet bliver så optimalt som muligt.

Undervisningen er nøje tilpasset den enkeltes behov. Ved lettere dysartrier vil der blive iværksat styrke- og funktionstræning af taleorganerne. Ved sværere dysartrier vil undervisningen tage sigte på, at borgeren tilegner sig færdigheder og lærer at tale på en måde, der kan kompensere for lidelsen. Hvis talen er helt uforståelig vil undervisningen bestå i at lære betjening af alternative hjælpemidler til kommunikation.




Redaktør
Rikke Klein
Email fVoF0oa0@eC0k.regionh.dk