Evalueringen af ICF-projektet er i gang. 23 tilbud i 4 forskellige regioner har deltaget i projektet og det er nu tid til at evaluere resultaterne af projektet.
Evalueringen af ICF-projektet er i gang Evalueringen af ICF-projektet har været i gang siden september 2009. Evalueringen falder i to dele. En kvantitativ undersøgelse blandt ca. 100 fagpersoner på de 23 tilbud og en kvalitativ undersøgelse som finder sted via fokusgruppe interviews med ca. 20 fagpersoner fordelt på 9 forskellige tilbud, der dækker bredden i tilbuddenes målgrupper.
Kvantitativ undersøgelse gennemføres af Enhed for BrugerundersøgelserDen kvantitative undersøgelse af projektet gennemføres af Enhed for Brugerundersøgelser som er et videnscenter for kvalitet i Region Hovedstaden. Evalueringen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse blandt de ca. 100 fagpersoner fordelt på 23 tilbud i fire regioner, der har været med i ICF-projektet.
ICF-projektet har valgt Enheden for Brugerundersøgelser til at evaluere projektet for at få en udefrakommende og uvildig vurdering af projektet. Enheden for Brugerundersøgelse er desuden valgt, fordi de har stor erfaring med evalueringer og projekter indenfor det sundhedsfaglige område. Allerede på indeværende tidspunkt kan det røbes at den kvantitative undersøgelse viser markant positive besvarelser. Det lover godt for den øvrige del af evalueringen.
Kvalitativ undersøgelse gennemføres af ICF-projektgruppenDen kvalitative undersøgelse af ICF-projektet gennemføres af projektgruppen selv via fokusgruppeinterviews med udvalgte fagpersoner på 9 deltagende tilbud. Den kvalitative undersøgelse startede i september 2009 og strækker sig frem til november 2009.
Evalueringen af ICF-projektet offentliggøres i januar 2010 når det er præsenteret for koordinationsgruppen for kvalitetsudvikling i Danske Regioner. Den samlede evaluering af projektet vil blive offentliggjort på projektets hjemmeside efter mødet i koordinationsgruppen.
Afsluttende konference i januar 2010Det er planen at afholde en afsluttende konference i slutningen af januar for projektdeltagerne, kvalitetsprojektets styregruppe og andre interesserede. Program for konferencen kommer på hjemmesiden i begyndelsen af december.