Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hvad er ICF

ICF er et internationalt system til at beskrive og kategorisere funktionsevne og funktionsevnenedsættelser hos personer. ICF er udviklet af World Health Organization - WHO.  
På dansk står ICF for International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand.

Med ICF kan der ske en vurdering af menneskers funktionsevne på relevante områder. I ICF beskrives funktionsevnen som et samspil mellem komponenterne krop, aktivitet og deltagelse under hensyntagen til de personlige faktorer, der kendetegner den enkelte, såvel som det samfund, med muligheder og begrænsninger, som personen er en del af.

ICF kan tilbyde et samlet, internationalt anerkendt og logisk struktureret system til at beskrive et menneskes funktionsevne. Med sin opbygning lægger ICF op til at beskrive funktionsevnen på en neutral og objektiv måde.

Klassifikationen er udviklet af Verdenssundhedsorganisationen – WHO.






Redaktør
Jakob Sundbøl
Email hzYR@39NgnYB.dk