Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Billede med teksten - Sæt viden i bevægelse
 

Tilbage til menuen

Om ICF-CY

De første tyve år i livet er karakteriseret af hurtig udvikling og store forandringer i børn og unges fysiske, psykologiske og sociale udvikling. Samtidig sker der forandringer i det omgivende miljøs udformning og kompleksitet i spædbarnsperioden, den tidlige barndom, skoleårene og i ungdomsårene. Forandringer i miljøet er relaterede til barnet og den unges øgede kompetence, aktivitet og deltagelse og voksende selvstændighed.

ICF-CY: International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand hos Børn og Unge er udviklet på grundlag af International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (WHO, 2001). Den er udformet for at kunne dokumentere karakteristika hos børn og unge og det omgivende miljø, som påvirker barnet.

ICF-CY kan anvendes af fagpersoner, brugere og alle andre som er engagerede i børn og unges sundhed, udvikling og velbefindende. Den tilbyder et universelt sprog inden for sundhedsvæsen, uddannelse, og forskning. Den kan understøtte dokumentation og kortlægning af sundhed, funktionsevne og funktionsnedsættelse samt aktivitet, deltagelse og omgivelsesfaktorer i forhold til børn og unge. Klassifikationen bygger på ICF´S begrebsramme og tilbyder et fælles sprog og en fælles terminologi.

ICF-CY indgår i den internationale ”familie” af klassifikationer, som er udviklet af WHO.

Der anvendes et standardiseret sprog, som muliggør information og kommunikation om sundhed og sundhedstjeneste på tværs af landegrænser, professioner og videnskabelige discipliner. I WHO’s internationale klassifikationer er helbredsforhold som sygdomme, helbredstilstande og skader primært klassificeret i ICD-10, som tager udgangspunkt i ætiologiske forhold.

Funktionsevne og funktionsnedsættelse i forbindelse med helbredstilstande er klassificeret i ICF. Disse to klassifikationer supplerer hinanden og bør bruges sammen.

ICF-CY kan understøtte klinikere, undervisere, lærere og pædagoger, forskere, administratorer, beslutningstagere og forældre til at dokumentere de karakteristiske forhold hos børn og unge, som har betydning for at kunne fremme deres sundhed, udvikling og kompetencer.

ICF-CY er udviklet for at imødekomme et behov for en version af ICF, som kan anvendes universelt indenfor sundhedsvæsen, uddannelsesvæsen og af den sociale sektor.

Funktionsnedsættelse og kroniske tilstande kommer anderledes til udtryk hos børn og unge end hos voksne. Disse forskelle er der taget hensyn til i ICF-CY klassifikationen, og dermed kan den angive de ændringer, der er forbundet med barnets og den unges udvikling, samt omfatte de karakteristiske forhold der gør sig gældende i de forskellige aldersgrupper og miljøer.

Kilde og uddrag: Den svenske oversættelse af ICF-CY