Den intensive rehabilitering finder sted på Børnecenter for Rehabilitering i Virum alle ugens fem hverdage i tidsrummet 8.30 – 14.20. Forløbet varer typisk ½ til 1 år. Rehabiliteringen tager afsæt i udredningenDen intensive rehabilitering tager afsæt i den tværfaglige udredningsrapport, som er udfærdiget i forbindelse med udredningsforløbet. Hvert barn bliver tilknyttet et tværfagligt sammensat behandlerteam der med udgangspunkt i den neuropsykologiske forståelsesramme fastlægger indsatsområder for det enkelte barn. Indsatsområderne er udgangspunkt for tvær- og monofaglige mål under barnets rehabiliteringsforløb. Individuelt forløb for hvert enkelt barn eller ungForløbet foregår dels individuelt, dels i grupper med andre børn med lignende vanskeligheder. Barnets rehabiliteringsforløb tilrettelægges individuelt i forhold til det enkelte barns særlige vanskeligheder og varetages, vægtet efter behov, af følgende faggrupper:
Forældrene er en del af løsningenForældrene inviteres til at deltage i barnets rehabilitering på Børnecenter for Rehabilitering, således at rehabiliteringen kan følges op i hjemmet og således, at forældrene får en større indsigt i og redskaber til, hvordan deres barn bedst muligt hjælpes videre.
Ved afslutningen af et intensivt rehabiliteringsforløb udarbejder Børnecenter for Rehabilitering i samarbejde med kommunen og forældrene en plan for udslusning til et kommende skole- eller dagtilbud. Mulighed for lokalbaseret rehabiliteringDer er efterfølgende mulighed for lokalbaseret rehabilitering eller supervision til forældre og fagpersoner omkring barnet. Dette med henblik på at sikre den bedst mulige overgang fra et miljø til det næste.