Om Børnecenter for Rehabilitering
Børnecenter for Rehabilitering (BCfR) er et Rehabiliteringscenter som arbejder med tværfaglig rehabilitering af børn og unge med en erhvervet hjerneskade.
Vi har Region Hovedstaden – Handicap som driftsherre og har alle østdanske kommuner som interessenter.
Det betyder at alle kommuner ifølge Serviceloven § 11,4 kan henvise børn og unge med en erhvervet hjerneskade til udredning og undersøgelse for følgerne af deres hjerneskade på BCfR. Efterfølgende kan der ved behov ydes rådgivning og vejledning til familien, fagpersoner og andre involverede parter.
Der vil også være mulighed for i en periode at tilbyde intensiv eller lokalbaseret rehabilitering til barnet eller den unge. I et rehabiliteringsforløb indgår der tilbud til hele den involverede familie.