Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Lægefaglig konsulent Ian Westphall

Interview med overlæge og børneneurolog Ian Westphall, Hvidovre Hospital.
Overlæge og børneneurolog Ian Westphall, Hvidovre Hospital
- Vi må indimellem starte helt fra scratch for at overbevise især de mindre kommuner om, at rehabilitering ikke bare handler om det fysiske, men også om det kognitive. Nogle sagsbehandlere savner viden om hjerneskader og erfaring med behandlingen af dem, så det kan godt knibe med at få det til at glide, ikke mindst i det skrøbeligste led i behandlings- forløbet for et barn med svær, erhvervet hjerneskade, nemlig perioden lige efter udskrivelse fra hospitalet. Men normalt fungerer det heldigvis.

Det siger overlæge og børneneurolog Ian Westphall, Hvidovre Hospitals børneafdeling. Her er han tilknyttet afdelingen for Højt Specialiseret Rehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, og han er samtidig lægefaglig konsulent for Børnecenter for Rehabilitering. En halv snes børn og unge med svære erhver- vede hjerneskader er indlagt på afdelingen i løbet af et år.

- Kommunerne når ikke altid at få etableret et rehabiliteringstilbud lige efter udskrivelsen her fra hospitalet, siger Ian Westphall. Det sker måske en gang om året, og vi har i ganske få tilfælde været ude for, at kommunen har sagt blankt nej til det rehabiliteringsforløb, vi har anbefalet.

I den situation kan børnene ikke bare forblive indlagte, når de er færdigbehandlede i Hvidovre. Så må de udskrives til hjemmet, uden at der er aftaler på plads om rehabilitering og finansieringen af den.

I følge Ian Westphall er det værst for børn og unge i skolealderen, når de bare må sidde derhjemme. Det er belastende for både den hjerneskadede og familien. Kun ganske få udskrives til institution – hovedparten kommer hjem efter behandlingen.

Kommunale sagsbehandlere inddrages fra første færd
- Vi holder fokus på at inddrage de kommunale sagsbehandlere fra første færd, også for at undgå pauser i rehabiliteringen efter udskrivelse. Vi kan ikke bestemme, hvad der skal ske efter udskrivelsen, men vi kan klargøre det enkelte barns behov over for kommune og forældre.

- Man må ikke slå sig til tåls med, at de fleste børn kommer sig rimeligt i fysisk henseende. Det er vigtigt at forstå, at de kognitive problemer hos hjerneskadede børn ofte først bliver tydelige efterhånden, for eksempel når barnet kommer i skolealderen, og der stilles større krav til kognitive færdigheder, siger Ian Westphall.

- Vi forsøger – ligesom Børnecentret i Virum – at tage hele paletten i brug, så børnene ikke bare behandles medicinsk og fysisk, men også trænes i kognitive færdigheder, for eksempel sprogligt og socialt. Derfor er vi glade for, at der findes institutioner som Børnecentret, vi kan anbefale forældre – og kommuner – at sende børn med svære erhvervede hjerneskader til.

Forældre involveres i genoptræningen
- Vi kan dokumentere, at børn og unge med erhvervede hjerneskader får det bedre og bliver mere raske, når de har gennemgået en helhedsorienteret rehabilitering som den, vi tilbyder, understreger Ian Westphall.

- Nogle gange skal man vente længe, både måneder og år, før børnene får det bedre. Men det får de som regel efterhånden, så man skal aldrig tage håbet fra forældrene, siger han.

Ian Westphall lægger stor vægt på at inddrage forældrene i genoptræningen af børnene. Filosofien er den samme som på Børnecenter for Rehabilitering: At chancen for en vellykket rehabilitering er større, jo mere forældrene involveres, så de kan anvende de samme metoder i hjemmet, som har vist sig effektive på hospitalet.

- Mens børnene er indlagt her, bor forældrene her næsten altid også, enten på afdelingen, især i starten, eller senere på patienthotellet. Vi prøver at sørge for en glidende overgang frem til udskrivelsen – bl.a. ved at børnene er hjemme på weekendorlov for at vænne familien til det, fortæller han.

Ian Westphall slipper ikke børnene, når de er udskrevet. For eksempel følger han med ved at læse de statusrapporter for de enkelte børn, Børnecenter for Rehabilitering sender ham, og han kommer også jævnligt i Virum som lægefaglig konsulent.

Facts om afdelingen for traumatisk hjerneskade
Det er kun få år siden, at man for alvor erkendte behovet for at specialisere og centralisere rehabiliteringen af børn med svære erhvervede hjerneskader. Et af resultaterne var oprettelsen i 2000 af et antal sengepladser for børn på Afdelingen for Højt Specialiseret Rehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, som den hedder officielt.

Afdelingen råder over 22 sengepladser, heraf fire til børn, og den modtager patienter fra hele Østdanmark og fra Grønland/Færøerne. Hammel Neurocenter har den tilsvarende funktion vest for Storebælt.

En halv snes svært hjerneskadede børn og unge i alderen 1-18 år behandles på afdelingen årligt. De har typisk været ude for:

  • trafikulykke
  • kvælning
  • drukneulykke
  • blødning/blodprop i hjernen
  • hjertestop
  • meningitis

Ved indlæggelsen er børnene bevidsthedspåvirkede og kan have udtalte neurologiske symptomer – for eksempel lammelser og ophævet synkefunktion. De fleste børn overflyttes til Hvidovre efter en primær indlæggelse på Rigshospitalet, bl.a. neurokirurgisk afdeling.

Udover den medicinske behandling tilbyder afdelingen genoptræning både fysisk, sprogligt, skolemæssigt, socialt og kommunikativt.

Børneafdelingen i Hvidovre driver forskning, bl.a. i terapeutisk behandling af hjerneskader i samarbejde med amerikanske kolleger, og uddannelse af børnelæger (pædiatri – et meget eftertragtet speciale) er en anden vigtig arbejdsopgave for afdelingen.

Hovedparten af de børn og unge, der indleder et forløb på Børnecenter for Rehabilitering, kommer fra afdelingen for traumatisk hjerneskade i Hvidovre.