Børns kostvaner er af stor betydning for deres sundhed. De skal have de nødvendige næringsstoffer, så de kan vokse og udvikle sig samt en passende mængde energi, som dækker deres behov. For børn med erhvervet hjerneskade kan der desuden være tale om forandrede kostvaner, påvirket appetit og/eller ændrede smagsvaner.Det er helt afgørende, at kosten for børn med erhvervet hjerneskade er meget nøje planlagt, for at sikre, at der er bedst mulig tilgængelig energi at hente, således at koncentrationsevnen styrkes og har de bedste vilkår, hvilket fremmer rehabiliteringen.MåltidernePå BCfR kan vi ikke ændre børnenes grundlæggende levevilkår, men vi har bestemt, at vi vil medvirke til at skabe sunde rammer for børnene i det tidsrum, de er på Børnecenteret. Dette gør vi ved at præsentere dem for sund mad og gode vaner samt ved som personale at være rollemodeller ved måltiderne.Alle måltider indtages som udgangspunkt i børnenes samlingsrum. Til hvert måltid deltager personale, som hjælper og vejleder børnene i udskæring af maden, social adfærd under måltidet mv. Til frokosten har børnene 30 minutter at spise i. Til mellemmåltiderne 15 min.MadenUdvalget af mad er foretaget således, at det sunde valg gøres til det lette valg for børnene. Dette blandt andet ved at inddrage begrebet "hjernekost" i børnenes hverdag, både i form af undervisning om sund kost samt servering af dette. Formålet er herigennem at give børnene en oplevelse af, at maden og den sociale del i måltiderne er en helhed, som bidrager til at styrke deres maddannelse og kompetencer til at vælge sundt.Udvalget af mad bliver primært sammensat af Børnecenterets kostansvarlige. Børnene tilbydes således mad 4 gange i løbet af en dag i tidsrummet 8-14.Når børnene ankommer til BCfR kan de tilbydes en let morgenmad bestående af enten havregryn med mælk eller groft knækbrød med frit valg mellem to slags oste. Hertil vand eller en kop the.